Sindsro


Du kan have gavn af sindsro, hvis du:

  • er i et kriseforløb, der opleves kaotisk

  • er psykisk syg

  • har stresssymptomer, der påvirker din hverdag



Link til Sindsro

Priser

Hvad er sindsro?

Sindsro er en meget enkel behandlingsform, der ved gentagne behandlinger vil genoprette din egen indre ro, så du igen bliver i stand til at overskue og leve dit liv på, en for dig, god måde.

Sådan foregår en behandling med sindsro:

Efter en kort samtale lægger du dig på behandlingsbriksen og slapper så meget af som muligt (hvis du ikke er tryg ved at ligge ned, kan behandlingen også foregå, mens du sidder på en stol). Herefter lægger jeg mine hænder på dit hoved og er til stede i min egen ro. På denne måde påvirkes din ro til at blive mere grundfæstet, så dit nærvær og din tilstedeværelse i livet bliver større. Behandlingen afsluttes ved, at jeg arbejder med din jordforbindelse ved at trække ”roen” ned til dine fødder. Inden du tager hjem vil du få nogle gode råd til, hvordan du selv kan støtte processen i din hverdag.

Hvor lang tid varer en konsultation?

En konsultation varer mellem 30 – 60 min.