Healing & Buddhi


Du kan have gavn af healing hvis du:

  • føler dig fastlåst af gamle mønstre

  • oplever fysiske og/eller mentale ubalancer

  • føler dig trist og energiforladt

  • har en følelse af at livet går forbi dig

  • du mangler selvtillid og handlekraft

  • du ønsker personlig udvikling



Hvad betyder healing?

Før selve healingen

Hvordan arbejder jeg med healing?

Min form for healing kan opdeles i følgende hovedområder

Gode råd om healing

Buddhi

Hvor lang tid varer en konsultation?

Links til healing

Priser

Hvad betyder healing?


Ordet healing betyder at gøre hel, at skabe balance.

Healeren er kanal for en energi, der skaber balance i det enkelte levende væsen.

Under en healing, sker der en tilførsel af energi fra en kraft der er større end os selv. Kært barn har mange navne, og forskellige healere har forskellige opfattelser af denne energi. Healere kalder energien: universet, altet, Gud, lyset, ubetinget kærlighed m.m. Alt i alt er det det samme, vi alle taler om. Terminologien afhænger af healerens verdensbillede og tro som ligeledes afspejles i healerens måde at arbejde på. Efter min mening er der ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er derimod vigtigt at du selv mærker efter, om det føles rigtigt for dig!

Du er som menneske selv ansvarlig for dit liv. Man kan gøre sig selv syg, og man kan gøre sig selv rask. Jeg kan hjælpe til med at skabe balance i de forskellige lag af din bevidsthed, så du selv kan løse dine problemer, både fysisk og/eller psykisk.

Før selve healingen

Før selve healingen vil der altid foregå en samtale med klienten, hvor jeg gennem clairvoyant indføling og kontakt med den åndelige verden får im- pulser til, hvordan netop denne klient bedst kan modtage og få gavn af hjælp i form af healing. Efter denne samtale vil jeg nogle gange, hvis det er nødvendigt, gøre klienten "klar" til selve healingen ved at lave akupressur, hvor jeg via lette tryk eller berøringer forskellige steder på kroppen sørger for, at energien i kroppen er bedst mulig.

For nogle klienter vil det ligeledes være gavnligt med en afslapnings-øvelse inden selve healingen. Under selve healingen vil du måske kunne mærke at energien arbejder. Det kan give sig udtryk på forskellig vis, f.eks. snurren i kroppen, kulde og/eller varme forskellige steder på kroppen, at du bliver træt og falder i søvn, oplever farver, indre billeder/rejser, bliver glad eller ked af det m.m. Nogle oplever meget, andre oplever intet som helst! Det er vigtigt at gøre sig klart, at healingens kvalitet ikke udtrykkes gennem det du evt. oplever (eller ikke oplever), men derimod om hvordan du får det på længere sigt.

Hvordan arbejder jeg med healing?

Mennesket består af energi i forskellige lag eller vibrationer. Disse lag kaldes det fysiske legeme, æter-/energilegeme, astral-/følelseslegeme, mental-/tankelegeme og det åndelige legeme. Det fysiske legeme vibrerer langsomst, det åndelige legeme vibrerer hurtigst. I disse tre legemer findes forskellige organer. De organer, der sidder i henholdsvis energi-, følelses- og tankelegemet, kaldes chakraer/centre. Disse centre har forskellige opgaver på samme måde som vores organer i vores krop har. Under en healing vil der næsten altid blive arbejdet med vore chakraer enten direkte eller indirekte.

Jeg arbejder naturligvis med forskellige healingsmetoder, der bestemmes af den enkelte klients behov for hjælp samt ikke mindst af den åndelige verdens anbefaling, som jeg "henter" gennem clairvoyance.

Hos mig er der aldrig to healinger, der er ens! Jeg arbejder ud fra impulser fra den åndelige verden, som jo på forunderlig måde altid tilpasses den enkelte på kærligste og smukkeste vis.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at du som menneske selv er ansvarlig for dit liv. Man kan gøre sig selv syg, og man kan gøre sig selv rask. Jeg kan hjælpe med til at skabe balance i de forskellige lag af din bevidsthed, så du selv kan løse dine problemer, både fysisk og/eller psykisk.

Min form for healing kan opdeles i følgende hovedområder:

Jeg lægger mine hænder fysisk på kroppen
Jeg bevæger og/eller lægger mine hænder lige uden for kroppen
Jeg bruger min tanke som styrende redskab for, hvor energien skal hen, og hvordan den skal se ud
Jeg skaber kanalen (tankemæssigt), hvorigennem energien kan strømme, og giver så meget slip på min egen tankevirksomhed som muligt.
Fjernhealing, hvor jeg og klienten ikke befinder os i samme rum. Fysisk afstand betyder ikke noget for videregivelse af healing.

Gode råd om healing:

  • Kom altid upåvirket af alkohol og/eller rusmidler til en healing.
  • Det er godt at drikke masser af vand efter en healing, fordi det hjælper energien til bedre at kunne fordele sig i din krop.
  • Undlad, hvis det er muligt, at drikke alkohol eller indtage rusmidler efter en healing.
  • Husk at lytte til din krop. Hvis du er i tvivl om noget så kontakt mig.
  • Husk, hvis du er syg, altid at kontakte din læge.



Buddhi

Hvad er buddhi?

Buddhi er en energiteknik, der skaber kontakt til din indre kerne af lys. Jeg arbejder igennem dine energicentre, som via denne specielle teknik rensens indefra. Når alle centrene (rod til pandecentret) har sagt "Ja tak" til at blive renset - dette vil ske i løbet af 6 til 10 gange, vil du opleve mere ro og nærvær og derfor blive bedre til alt, hvad du foretager dig.
Buddhi er at bevæge sig fra ubevidsthed til bevidsthed. Buddhi gør, at du lidt efter lidt bliver ét med din kerne af lys, der findes hos alle mennesker.

Hvor lang tid varer en konsultation?

En konsultation varer ca. 1 time (1. gang skal du beregne lidt mere tid).